DMK Interval træning

Distance: 20 km skov/interval – 30 km transport
Skov: Hareskoven

Fedt! Første rigtige træning med DMK. Og fedt at få kørt nogle intervaller i skoven. Gik fint; ingen styrt i dagens anledning – lad mig se om jeg kan holde det fremover(!).

  • Opvarmning
  • 2x max interval á 2 min
  • 12 min sub-at
  • 12 min sub-at med fokus på teknik
  • 5 10sek max effekt på stigning
  • Tilbagetur

MTB i Hareskoven

Distance: 11 km
Ramme: Giant Trance X4

Ny ramme! Fik et kanon tilbud på en brugt Giant ramme – og kunne ikke sige nej! Men hvad skal man nu stille op med 2 fully’s og en hardtail? Må sælge den ene på dba snarest!

Fik lokket en ny mand med – det skal nok blive sjovt at være flere.

Tog en kort tur ud i Hareskoven, skulle ikke være for smadret til i morgen. Langsomt tempo. Gode spor – dog med overraskende vandhuller under blade! Splash og man havde våde sko. Lækkert mosevand!

Kørte hurtigt hjem med kolde tæer!

MTB i Hareskoven, dag 2

Distance: 30 km
Ramme: Cube

Det var fedt første gang i skoven, så hvordan ville anden gang så ikke blive? Det måtte vi finde ud af – og gang i den. Jeg havde fejret fødselsdag dagen (ehm natten) før; men der blev ikke dømt snøl – fuld fart på!

Det blev lidt senere på dagen – og det endte med at blive rigtigt koldt da vi skulle vaske cykler på vejen hjem.

Som dagen før kørte vi rundt – råber “spor” når vi ser en ny sidevej, afprøver lidt af det hele.

MTB i Hareskoven

Distance: 26 km
Ramme: Cube

Wuhu. Min første tur i skoven!

Egentlig har i jeg i flere omgange købt mountainbike cykler; fordi jeg tænkte at jeg skulle i skoven, men kom det aldrig. Men det nye sports-jeg måtte få det afprøvet!

Tidligere (*host* 20 år siden) kørte jeg landevejcykling i CC Hillerød, hvor jeg kom til at springe en sæson over; prøvede derefter at komme igang, men knækkede vidst halsen på at konditionen var forsvundet i mellemtiden. Så landevejsrammen endte i en kælder i mange år.

Min træningsmakker fra spinning og styrketræning fik jeg også overtalt til at låne en cykel i specialized butikken – og vupti så fandt vi os selv i skoven.

Det var fedt! Så fedt at det også blev til en tur dagen efter.

Pulsen er høj, fart djævlen bliver vækket, stigninger forceret og teknikken udfordret. Vi ved ikke helt hvor teknikken kom fra; men det ser egentlig ud til at gå meget godt – så jeg har også fået det lidt bedre med min tilmeldning til Dustcuppen.